Sage: Barista Express vs Barista Pro vs Barista Touch
Dette Indlæg er sponsoreret gennem reklamelinks
Den mest synlige forskel mellem Sage Barista Express og Sage Barista Pro, vil jeg sige, er det intuitive LCD-display som Sage Barista Pro er udstyret med. Derudover er Sage Barista Pro hurtigere til at varme op – og dermed klar til at brygge. Her er Sage Barista Pro klar på ca. 3 sekunder, mens Sage Barista Express godt kan tage 30-45 sekunder. Sage Barista Express er det jeg vil referere til som en klassisk espressomaskine. Den sikrer en så autentisk kaffebrygning, som man kan forestille sig, samtidig med, at du som kaffedrikker får den bedst mulige oplevelse. Sage Barista Express giver dig mulighed for at lave baristakaffe uden smuthuller eller hvor du hopper over, hvor gærdet er lavest. Her vil du få lidt mere hjælp ved at vælge Sage Barista Pro, der med sin LCD-skærm hele tiden holder dig opdateret på de vigtigste elementer i kaffebrygningen. En anden væsentlig faktor er, at Sage Barista Express har 18 kværnindstillinger, mens Sage Barista Pro har næsten dobbelt så mange med sine 30. Men uanset om du vælger Sage Barista Express eller Sage Barista Pro, vil du få en fremragende espressomaskine, der er mere end bare i stand til at brygge god kaffe!
Sage Barista Express
Espressomaskinen Sage Barista Express er en stilsikker kaffemaskine, der på mange måder overholder kravene for det, jeg vil kalde en ‘traditionel’ espressomaskine. Det er måske den espressomaskine på markedet, hvor du får mest for dine penge, og du kommer aldrig til at skulle drikke en dårlig kop kaffe igen nogensinde. Hvis du kan leve uden et LCD-display på din espressomaskine, samt godt kan vente 30-45 sekunder på, at maskinen er varmet op, så er dette en virkelig god espressomaskine til dig! Herunder kan du sammenligne priser fra nogle forhandlere, bemærk at KaffePro leverer istandsatte espressomaskiner, der har haft en tidligere ejer. Men maskinen har altså 2 års garanti, og bør levere på samme niveau som var den helt ny.
Sage Barista Express sammenligning af Pris:
Sage Barista Pro
Som jeg skrev i introduktionen udmærker Sage Barista Pro sig ved, at den er udstyret med det her intuitive display, der gør det endnu nemmere for dig at kontrollere kaffebrygningen. Udover dette har du rigtig mange af de samme features og kvaliteter fra Sage Barista Express, så det er altså primært denne her forskel med displayet, jeg vil bide mærke i. Er du til det helt klassiske look uden skærm, skal du altså ikke vælge denne maskine, men hvis lethed og praktik fylder meget hos dig, kan det bestemt godt betale sig! Især fordi du så også får en espressomaskine, der er klar til at brygge efter få sekunder, hvilket kan være en vigtig funktion i en travl hverdag.
Sage Barista Pro sammenligning af Pris:
Sage Barista Touch
Den mere automatiserede espressomaskine: Sage Barista Touch er espressomaskinen for dig, der elsker kaffe – men egentlig ikke finder det specielt interessant at brygge det. Med Barista Touch fra Sage fungerer selve kaffemaskinen som din egen personlige barista. Med andre ord, du får udsøgt kaffe når du har lyst, uden du behøver være erfaren barista – eller det der ligner. Derudover tør jeg godt garantere, at du kan få lige netop din kaffefavorit, blandt de mange kaffespecialiteter, som The Barista Touch kan brygge for dig.
Sage The Barista Touch sammenligning af Pris:
Kan man sammenligne Sage Barista Express og Sage Barista Pro med Sage Barista Touch?
Sage Barista Express og Sage Barista Pro er begge semiautomatiske espressomaskine, og dermed adskiller Sage Barista Touch sig ved, at det er tættere på at være en fuldautomatisk espressomaskine end de andre modeller. Det betyder dog ikke, at der ikke er ligheder. Alle maskinerne laver fremragende kaffe, de fås til en fordelagtig pris, og de er alle espressomaskiner fra Sage. Forskellen er bare, at du med Sage Barista Touch ikke selv står for selve brygningen. Derimod nøjes du blot med at trykke på en enkelt knap, og så brygger maskinen helt automatisk din favoritkaffe. Sage Barista Touch er dog ikke komplet fuldautomatisk, da du stadig er lidt involveret i brygningen i form af at flytte rundt på portafilter og evt. mælkekande.
Prisforskellen
En af de parametre vi som forbruger altid kigger på, når vi sammenligner produkter, er prisen. Selvfølgelig gør vi det, for det er absolut afgørende for, hvor meget værdi vi får for vores penge. Når det kommer til de udvalgte espressomaskiner fra Sage, er der også en prisforskel, men der er ikke tale om helt forskellige prisklasser. Den traditionelle og analoge espressomaskine, Sage The Barista Express, står til en vejledende pris på 5.999kr, mens Barista Pro espressomaskinen med det intuitive LCD-display koster 1000kr mere og dermed ender på 6.999kr. Den dyreste af maskinerne er naturligt nok den mere fuldautomatiske espressomaskine, der har en vejledende pris på 8.999kr. Dermed er der altså en forskel i prisen, som selvfølgelig skal tages med i overvejelserne, når man skal finde den rette maskine!
Sage kaffemaskiner vs. andre brands
I dette skriv sammenligner jeg de tre modeller fra Sage, men det betyder jo ikke, at der ikke findes andre kaffemaskineproducenter derude. Du kan for eksempel også købe en Nespresso®-maskine til kapselkaffe, eller du kan investere i den nyeste Moccamaster, hvis du er mere til filterkaffe. Men når det kommer til espressomaskiner, vil jeg altid anbefale, at du går med en Sage kaffemaskine, der efter min mening har markedets bedste balance mellem pris og kvalitet. Men er du stadig en smule skeptisk omkring prisen, så kan kan det være, at du skal kigge nærmere på en Refurbished Sage Kaffemaskine. Det vil sige en brugt espressomaskine, der er istandsat til optimal stand! Men er du helt sikker på, at det er en fuldautomatisk espressomaskine, du vil have, så kan kaffemaskiner fra Siemens eller Jura også sagtens udfylde dine kaffebehov.
Hvordan får jeg mest ud af brygning med min Sage Barista?
Hvis du skal have mest muligt ud af din brygning med din Sage Barista Espressomaskine, så er det en god idé at have noget udstyr til at hjælpe dig på rette vej. Af essentielle værktøjer finder du en espressotamper, her følger der et udmærket redskab med din maskine, men nogle overvejer også at opgradere. Derudover er en kaffefordeler til brug inden stampning en god idé, mens en kaffevægt med timer igen er et helt essentielt værktøj. Derudover er det også en rigtig god idé at holde maskinen kalkfri, da kalken ellers kan påvirke smagen. Dette er især et problem i Danmark, da vores vand er meget kalkholdigt, så sørg for at afkalke din Sage regelmæssigt.
Er du ikke helt afklaret endnu?
Hvis du stadig er i tvivl om, hvilken maskine du skal vælge, så kan det være, at du kan finde svar andre steder her på siden. Måske ved du, at det er en Sage, du leder efter, men det var ikke lige nogle af dem her på siden. Det kan være, at du har forvekslet Sage the Barista Touch med Sage the Oracle Touch? Her kan du læse min sammenligning mellem Sage Oracle vs Sage Oracle touch. Som noget helt nyt er der også kommet en videreudvikling af Sage Barista Express espressomaskinen, nemlig Sage Barista Express Impress.