Afkalkning af Nespresso® maskine

I Danmark er der kalk i vandet, nogle steder mere end andre. Det er de færreste, der har et filter installeret i deres vandsystem, der filtrerer kalken fra. Derfor vil du formentlig være nødsaget til at afkalke din Nespresso®-maskine en gang imellem. De tre bedste årsager til, at du skal afkalke din maskine er: 1) Du sikrer, at din maskines levetid forlænges, og sparer dermed penge! 2) Du vil opleve, at din Nespresso® maskine fortsat vil levere kaffe i den bedste temperatur, og 3) Din indstillede vandmængde vil holde sig til præcist de niveauer, som du ønsker det!

Dette Indlæg er sponsoreret gennem reklamelinks

Kaffekapsler

Hvorfor er afkalkning af Nespresso® maskiner vigtigt?

Du har lige kort og effektivt fået fortalt de vigtigste elementer, men vi vil lige uddybe det en smule. For det er virkelig vigtigt, at man som forbruger af kaffekapsler fra Nespresso® også husker at rengøre og afkalke sin maskine. Er du i tvivl med hensyn til rengøring, så har vi skrevet om det her. Afkalkningen er især vigtig for din maskines funktionalitet. Hvis der ophober sig for meget kalk inde i maskineriet, så vil du til sidst ende med at ødelægge din maskine. Eftersom kalk er noget, der hober sig op over tid, vil det formentlig ikke være et problem inden for den tid, hvor du har reklamationsret på din maskine. Derfor vil du værste fald ende med at skulle ud og investere i en helt ny kaffemaskine fra Nespresso®. Det er absolut ikke gratis at gøre, og derfor kan det faktisk betale sig økonomisk at investere i afkalkningstabletter, samtidig med, at det skaber en bedre smags- og kaffeoplevelse.

Hvor ofte bør jeg afkalke min Nespresso® maskine?

Det korte og nemme svar er, at du bør afkalke din maskine hver tredje måned. Det lange og lidt mere bøvlede svar er, at det afhænger af en masse ting. Hvor ofte bruger du din maskine, hvor mange kopper brygger du i gennemsnit om dagen, hvor bor du henne i landet? Alle de her ting spiller en rolle. Det er nemlig ikke samme mængde kalk, der er i drikkevandet i for eksempel Aarhus og København. Det varierer rundt omkring i hele landet. Men du sidder måske og læser det her nu, og har ikke afkalket din Nespresso® maskine i et helt år. Det er jo ikke fordi din maskine så er faldet fra hinanden, men det slider på sigt. Derfor er tommelfingerreglen, at du med afkalkning af din maskine hver tredje måned kan forebygge, at kalken sætter sig inde i maskineriet. Men er din vanbeholder hvid af kalk nu? Så er det altså tid til en afkalkning!

Hvordan afkalker man en Nespresso® maskine?

Måske er det netop det her afsnit du har ventet på, her får du nemlig svar på, hvordan du afkalker din maskine. Her får du en guide til, hvordan du afkalker din Nespresso® maskine. Guiden tager udgangspunkt i modellen Nespresso® Citiz & Milk, men fremgangsmåden er stort set ens med samtlige maskiner. Så har du en anden model, kan du altså sagtens fortsætte din læsning! Husk – For at kunne afkalke din maskine, skal du bruge afkalkningstabletter. Har du ikke nogle tabletter, så kan du finde dem ved at klikke her!

Følg guiden her:

  1. Tænd din Nespresso® maskine
  2. Tøm kapselmagasinet (Der hvor du placerer kapslen ved brygning), kapselbeholderen og drypbakken.
  3. Placér en beholder, der kan rumme ca. 1 liter væske under kaffehanen på din maskine. Det er vigtigt at notere sig her, at vandet skal genanvendes, så hæld det ikke ud lige med det samme.
  4. Fyld nu din maskines egen vandbeholder med en halv liter vand (500ml).
  5. Tilføj afkalkningsblanding til beholderen.
  6. Vent til de to knapper på din maskine er stoppet med at blinke, hvis de ikke allerede er det. Hold så begge knapper nede samtidig i 3 sekunder. Herefter vil knapperne begynde at blinke hurtigere, og det betyder blot, at dit afkalkningsprogram er igangsat.
  7. Klik nu på maskinens lungo-kop (Knappen med den store kaffekop) – Herved starter afkalkningsprocessen.
  8. Nu er væsken i den 1-liters beholder, som du placerede under kaffehanen. Nu skal du genopfylde din maskines vandbeholder med den brugte blanding, der er havnet i 1-liters beholderen. Når du har tømt væsken fra 1-liters beholderen over i Nespresso®-maskinens vandbeholder, skal du nu sætte den tomme 1-liters beholder tilbage under kaffehanen ligesom før.
  9. Tryk endnu engang på Lungo-knappen, så vandet kan få lov at køre igennem maskinen endnu engang.
  10. Skyl og rens vandbeholderen så der ikke sidder afkalkningsmiddel tilbage i den.
  11. Fyld nu beholderen helt op med vand og kør det igennem ved at trykke på Lungo-knappen. På denne måde sikrer du, at der hverken sidder rester af afkalkningsmiddel i beholder eller selve maskinen.
  12. Skyl drypbakken af, så den også er helt ren.
  13. Hold de to knapper inde i 3 sekunder ligesom da vi gik i gang, derved afslutter du afkalkningsprogrammet.
  14. Nu er du færdig med afkalkningen af din maskine og kan trygt bruge den de næste tre måneder, før den bør afkalkes endnu engang.

Afkalkningsmiddel til Nespresso maskiner

Afkalkningsmiddel er nødvendigt for at kunne gennemføre afkalkningsprocessen med din Nespresso® maskine. Det er vigtigt, at du benytter nogle som du er 100% sikre på kan anvendes til Nespresso® maskiner, da du helst skal kunne drikke kaffe af maskinen bagefter 😉. Heldigvis har vi gjort det let for dig, og du kan finde afkalkningstabletter her, som er billige, effektive og nemme at bruge – og så kan de trygt bruges til din Nespresso® maskine. Du kan finde afkalkningsmiddel lige her! Eller tryk på knappen nedenfor.

Grunden til du skal være opmærksom, når du rengør en Nespresso® maskine i sammenligning med for eksempel en elkedel er, at temperaturerne i din Nespresso® aldrig når op på de 100 grader. Derfor er det altså vigtigt i forhold til hygiejne, bakterier og lignende, at der anvendes de rette produkter.

Kaffekapsler

Din maskine er nu afkalket og klar til brug igen. Så skal der selvfølgelig nogle kaffekapsler til! Du kan kigge videre inde på siden, hvor du fandt dine afkalkningstabletter, hvor du finder et stort udbud af kaffekapsler også. Ellers kan du lade dig inspirere ved at læse om kaffekapsler her. Er du i tvivl om hvilke kaffekapsler, der er de rigtige for dig? Så kan du læse vores guide til, hvordan du finder de kaffekapsler, der passer til dit behov. Den finder du her!