Guide til Mate te - Hvordan brygger man det?

Hvordan tilberedes mate te?

Mate te er en særlig sydamerikansk tedrik, der adskiller sig fra andre tesorter. Men det er ikke kun i smag, udtryk og indhold, at mate te adskiller sig fra andre former for te. Den helt tydelige forskel finder du nemlig i brygningsmetoden. Herunder finder du en guide til mate te, og hvordan man brygger den sydamerikanske klassiker. Først og fremmest er det vigtigt, at du har en Bombilla og en Calabash til brygningsprocessen. Du kan heldigvis finde alt, hvad du behøver til at komme igang, lige her med en mate te startpakke

Mate te tilberedning

Mate te tilberedning – Den komplette guide

Du tilbereder mate te ved at 1) Fyld termokande, 2) Hæld de tørrede mate teblade i, 3) Hæld lidt vand i din calabash, 4) Placér din bombilla i det fugtige område, 5) Bryg mate te ved at fylde din calabash med vand (70-80 grader), 6) Læn dig tilbage og nyd din mate!

Herunder kan du se processen step-for-step! 

  1.  Fyld en termokande med veltempereret vand (Ideelt mellem 70 og 80 grader)
  2.  Nu tager du din Calabash og hælder selve de tørrede mate teblade i. Du skal ikke overfylde din calabash med mate teblade, men den skal heller ikke fremstå tom. Sigt et, at koppen er ca. halvt fyldt. Når du har fyldt tebladene i, skal du lukke for calabashen med din håndflade og ryst. Når du har gjort dette skal du fjerne støvet fra din hånd, da det ellers pletter alt, hvad du rører ved. 
  3. Nu skal du hælde vand i din calabash. Her er det vigtigt, at du ikke hælder det varme vand direkte på tebladene. Tip din calabash til den ene side, så der dannes et område i calabashen, hvor der ikke er teblade. Her skal du hælde vandet en lille smule vand i langsomt. HUSK nu, at vandet ikke må være kogende, da det ødelægger smagen. 
  4.  Placér din Bombilla. Bombillaen er som du måske ved, det metalsugerør du drikker din Yerba Mate igennem. Du skal placere din Bombilla i det fugtige område af din Calabash. Altså der, hvor du før tilføjede en smule vand. 
  5. Så skal der brygges! Når du skal brygge din mate te, og dermed snart servere den, er det vigtigt, at du hælder vand langsomt op. Vandet skal tilføjes til samme placering som du først gjorde fugtigt i step 3, altså der hvor din Bombilla nu gerne skulle være placeret. Fyld endelig bare koppen helt op. 
  6. Læn dig tilbage og nyd din mate te! Denne proces omkring brygningen gør det kun endnu mere velfortjent, at du nu kan læne dig tilbage og nyde mate teen helt stille og roligt. Det gode ved mate te er, at når du først har klargjort din calabash, kan du brygge mate te på den mange gange! Så nu har du formentlig til resten af dagen! 
Flere guides

Vi håber, at du kunne bruge vores guide til brygning af mate te. Vi tilføjer løbende guides, og du vil kunne finde dem alle her! Er du blevet helt hooked på mate te, men mangler det rette udstyr, så kan du finde startpakker her og ting til mate te generelt her.

Mate te er perfekt at have med på tur

Hvis du skal på tur enten i form af camping, hyttetur, backpacking eller andre former for outdoor ferieformer, så kan det være svært at tage den gode smagsoplevelse med de varme drikkevarer. Men her mate te altså rigtig god, da det ikke fylder spor meget. Du kan sagtens klemme et bryggesæt ned i tasken ved siden af din sovepose, uden at tasken bliver for tung at bære, og samtidig er det kun en fordel, at mate te så også giver den her gode energi med på vejen.