Kaffekapsler: Sådan vælger du rigtigt

Kaffekapsler til Nespresso® - Hvilke skal man vælge?

Kapselkaffe har vundet stigende popularitet over de seneste år – og det er ikke svært at forstå hvorfor. Kapselkaffe er nemlig en nem og hurtig måde at brygge enormt god kaffe på. I dag er kvaliteten af kapselkaffe blevet så god, at du vil kunne få noget nært den bedste kop kaffe du nogenlunde har smagt, med din Nespresso®-maskine. Der er kun én ting, der står i din vej for at opnå det, nemlig hvilke kaffekapsler du skal købe. Èn ting er maskinen, men den kan altså ikke skabe mirakler. Så kaffen bliver kun så god, som potentialet af kaffekapslerne er. Hvis er du skuffet over din Nespresso®-maskine derhjemme? Så er det sikkert fordi, du ikke har fundet de rigtige kapsler endnu.

Dette Indlæg er sponsoreret gennem reklamelinks

1. Starbucks kaffekapsler

Starbucks har ikke været på kapselmarkedet i Danmark i super lang tid. Men sikke en entré de til gengæld har gjort sig! Deres kapsler topper helt sikkert listen, når det kommer til kvalitet. Det gælder både kvaliteten af smagen på deres kaffekapsler, men i særdeles også den fyldige konsistens, som kapslerne leverer. Det her er klart mit favoritbrand, når det kommer til Nespresso®-kaffe, og har du ikke prøvet Starbucks kapsler endnu, så er det altså bare med at komme i gang!

2. L'OR kaffekapsler

LO’r har været et solidt kaffekapsel brand i noget tid nu, og de har virkelig fundet opskriften på god kapselkaffe. Uanset om du er til Lungo, Ristretto eller Espresso, så leverer LO’r kapselkaffe i høj kvalitet. Der er mange forskellige intensiteter at vælge imellem, så uanset om du foretrækker kaffe, der virkelig smager af noget, eller gerne vil have noget lidt mildere, ja så finder du en kapsel til dig. LO’r mangler lidt på konsistensen og fyldigheden i forhold til Starbucks, men det er altså også det eneste umiddelbare kritikpunkt.

3. Peter Larsen kaffekapsler

Peter Larsen kaffe er bare god kaffe. En af de helt store fordel ved Peter Larsen kaffe er deres enorme fokus på bæredygtighed. Her er de brands indtil nu også godt kørende, men Peter Larsen tager den hele vejen med yderst bæredygtig emballage. Det afspejler sig dog også i prisen, der ligger i den høje ende, medmindre du er heldig at finde et godt tilbud. Til gengæld får du rigtig god kaffe med fokus på miljø og bæredygtighed!

4. Espresso House kaffekapsler

Espresso House er et kæmpe brand i hele Skandinavien, og deres kapselkaffe skuffer bestemt heller ikke deres mange trofaste kunder. Espresso House forsøger at bringe stemningen fra kaffebaren direkte hjem til dig gennem din Nespresso®-maskine, og de er meget tæt på at lykkedes med det. Er du til god kaffe til en overkommelig pris, så er Espresso House noget for dig! Du får både smagfuld kaffe med en dejlig konsistens, hvor man ikke er i tvivl om, at det er dygtige folk, der står bag!

5. Kaffekapsler fra Kaffekapslen

Det her er listens økonomiske valg – med kaffekapslen får du mest kaffe for pengene – og det er ikke fordi det er dårlig kvalitet. Kaffekapslen har formået at specialisere sig inden for kapselkaffe, og det har resulteret i ganske fin kaffe, til en vanvittig lav pris. Så hvis du har et stort forbrug af kaffe, og måske foretrækker det valg, der griber mindst ind i økonomien, så kan du altså få en rigtig fin kop kaffe med kaffe fra kaffekapslen.

Forskellige kaffekapsel-brands

Noget af det du skal være opmærksom på, når du leder efter de perfekte kaffekapsler til dig, er de mange forskellige brands. Der er virkelig mange at vælge imellem, som for eksempel: Starbucks, LOr, Lavazza, Peter Larsen, Gevalia og Espresso House. Du kan dog også vælge nogle lidt mere off-brand kaffekapsler, hvilket vil sige, at det ikke er kaffe fra et stort mærke. Denne form kaffekapsler vil ofte konkurrere mere på prisen end kvaliteten, men langt henad vejen vil du stadig få en ganske fin kop kaffe ud af det. Har du et stort forbrug af kaffe, men ikke en økonomi, der tillader det, ja så er off-brand kaffekapsler måske noget for dig. Du finder dem som det billigste alternativ her på listen.

 
Hvorfor kapselkaffe?

Når du er herinde på siden, så har du formentlig allerede anskaffet dig en kapselmaskine, som f.eks. en fra Nespresso®. Hvis du ikke har det, så er det bare med at komme i gang, jeg kan ikke anbefale kapselkaffe nok! Jeg vil vove at påstå, at der ikke findes en bryggemetode kendt i Danmark, som jeg ikke har forsøgt mig med. Mine erfaringer viser, at udover den kaffe baristaen langer over desken for 60-80kr koppen, er den eneste kaffe, der overgår den jeg får med min kapselmaskine. Her snakker vi endda kaffe til en pris, der ligger et sted mellem 1,5-3kr pr. kop. Selvfølgelig kan du også vælge en anskaffe dig en espressomaskine derhjemme, som f.eks, en Sage, Rocket, La Marzocco, Siemens, Jura eller andet, men her kommer du altså hurtigt op i helt andre beløber. 

Hvorfor Nespresso® frem for andre maskiner?

Svaret i sig selv er ret simpelt: Fordi de er de bedste. Der er ingen, der har formået at lave en kapselmaskine, der er i nærheden af at kunne hamle op med Nespressos maskiner. Derudover er det også den mest populære, og det er ikke fordi du skal vælge den på grund af det, men det betyder altså bare, at der findes utroligt mange brands, der laver kapsler til netop denne maskine! Så hvis du vil have det største udvalg og den bedste kvalitet, ja så er det Nespresso®, du skal investere i. Desuden er kapslerne til denne maskine mindst lige så billig som de andre, ja faktisk er jeg overbevist om, at de er en del billigere.

Lungo, Ristretto og Espresso – Hvad er forskellen?

Når du skal vælge kaffekapsler, så vil du ofte blive mødt af flere varianter inden for det samme brand. Her vil du kunne vælge mellem Lungo, Ristretto eller Espresso. Men hvad er forskellen egentlig, og hvad skal du vælge? Lad os starte med Espressoen.

Espresso: Espresso er en lille kop kaffe, der brygges under stort pres af varmt vand. Ofte vil du opleve at espressoen er mere fyldig i sit udtryk og har en større intensitet end de andre kaffetyper. Du kan drikke espressoen som et espressoshot, eller du kan tilføje mælk og bruge den til at lave: café latte, Cappuccino, Cortado og så videre.

Lungo: Med en lungo bevæger vi os mere over i det, vi herhjemme vil kalde en almindelig kop kaffe. Der bliver brugt mere vand i lungoen, men kaffemængden er den samme. Det vil sige intensiteten i smagen falder en smule, men så får du til gengæld en større kop kaffe. Er du ude efter en helt almindelig kop kaffe, der bare smager bedre end f.eks. filterkaffe, ja så er det lungokapsler du er ude efter – og her findes der masser af gode muligheder.

Ristretto: En Ristretto er en ekstra lille kop kaffe. Ristrettoen er en virkelig intens kop kaffe, og selvom den anvender samme mængde kaffe som både espressoen, så anvendes kun den halve mængde vand. Så det er altså en meget intens kop kaffe! Derfor vil du opleve, hvis du får serveret en Ristretto, så vil du formentlig få serveret et glas vand ved siden af.

Hvordan brygger jeg de forskellige kaffetyper på min maskine?

Det smarte ved din Nespresso®-maskine er, at du næsten ingenting selv skal gøre, fordi maskinen simpelthen klarer det for dig. Men nu har du læst lidt om de forskellige kaffekapsler, og undrer dig måske over, at vandmængden men ikke kaffemængden skal justeres. Husk, at der ved de forskellige kaffekapsler er tænkt på hvilken kaffe, der skal brygges. Du kan dog selv indstillevandmængden på din maskine – der er indstillet to knapper, afhængigt af hvilken maskine du har. Hvis du vil ændre på de indstillinger, så skal du gøre følgende:

  1. Sørg for, at din maskines vandbeholder er fyldt op.
  2. Tryk på en knap, så maskine begynder at varme op. Knappen vil nu blinke indtil vandet indtil temperaturen er rigtig. Når knappen stopper med at blinke, er den klar til at blive indstillet.
  3. Indsæt en kaffekapsel i maskinens kapselrum.
  4. Nu skal du trykke på den knap, hvor du ønsker at ændre vandmængden, og holde den inde.
  5. Slip knappen, når koppen er fyldt op med den ønskede mængde.
  6. Nu er knappen indstillet til den mængde, som du netop har fyldt op – næste gang behøver du blot at trykke på knappen, og så vil netop den mængde kaffe blive brygget.

Anbefalede vandmængder

Lungo anbefales at brygges med 110ml vand.

Espresso anbefales at brygges med 40ml vand.

Ristretto anbefales at brygges med 25ml vand.

Forelsket i Starbucks?

Starbucks indtager plads #1 på denne her liste, og det er der en grund til! Starbucks er ekstraordinært dygtige til det, de laver, og de specialiserer sig i kaffe på farten. Det skal være hurtigt, nemt og LÆKKERT. Det er lige præcis, hvad de har leveret med deres kaffekapsler også. Men hvilken form for Starbucks kaffekapsler skal man vælge? Det har vi lavet en guide til, så du nemt kan finde din favorit. Læs vores guide til Starbucks kaffekapsler her.