Kaffefordeler med nåle: Løft dit espresso-niveau
Hvis du har arbejdet et stykke tid med at få brygget den helt perfekte espresso med dit espresso-setup, og du måske ikke helt er lykkedes endnu, så kender jeg måske årsagen. Det du mangler kan sagtens være en kaffefordeler med nåle, hvor du både får effekten af et WDT-tool, der fjerner klumper i kaffen – mens du med en kaffefordeler skaber en god overflade inden tampning. En kaffefordeler med nåle tager din espressobrygning fra 90% til 100%, så hvis du er langt fra en perfekt espresso skal du huske at overveje om du har den rigtige maskine, kværn, kaffe og teknik. Men føler du, at du er på 90%, så er det her måske den sidste brik.
Dette indlæg er sponsoreret gennem reklamelinks
Kaffefordeler med nåle der passer til 54mm portafilter
Denne kaffefordeler med nåle fra Sopresta er på 53mm i diameter, hvilket gør den kompatibel med portafiltre på 54mm, som dem du for eksempel finder ved espressomaskiner fra Sage Barista-serien. Så har du en Sage kaffemaskine som Sage Barista Pro, express eller touch, så passer denne kaffefordeler til din maskine. Det er vigtigt at købe en kaffefordeler, der passer præcist i ens portafilter, da kaffefordelingen ellers ikke bliver jævn – og dermed giver det ekstra trin i brygningen ikke mening. Derfor vil jeg altså ikke anbefale dig at købe denne kaffefordeler, hvis du har et 58mm portafilter – men har du et portafilter på 54mm er det, det helt rigtige køb.
Hvad er forskellen på et WDT-tool og en kaffefordeler med nåle?
Hvis du tidligere har set WDT-tools, er du nok stødt på noget det kan minde om en rørepind bestående af et flertal af tynde nåle. Denne kan man så bruge til at røre rundt i den kværnede kaffe, for dermed at fjerne klumper i kaffen. Men et WDT-tool er ikke skræddersyet størrelsen på dit portafilter – og det bliver din opgave at fordele kaffen ligeligt, hvilket for eksempel kan sikres ved brug af en almindelig kaffefordeler uden nåle. Med en kaffefordeler med nåle får du både egenskaben af at fjerne klumper i den kværnede kaffe, samtidig med at kaffen fordeles jævnt i portafilteret. Og det er altså sidstnævnte du ikke får med et almindeligt WDT-tool.
Espresso fordeler nål eller kaffefordeler med nåle?
En ‘espresso fordeler nål’ er ofte det folk efterspørger, når de leder efter et WDT-tool, fordi de netop har set de her nåle, folk bruger til at røre i kaffen med. Men hvad er forskellen så mellem en kaffefordeler og en espresso fordeler? Faktisk er der ingen forskel. Det er kun espressobrygning af alle typer kaffebrygning, der behøver være så nøje, at du bør overveje at finjustere brygningen med dette greb. Og især med dette redskab, hvor det er tilpasset et portafilter, står det klart at metoden er forbehldt netop espressobrygning.
Hvorfor bruge en kaffefordeler med nåle?
Du bør bruge en kaffefordeler med nåle, hvis du oplever, at dit espressoskud ikke løber jævnt – selv når du har den rigtige mængde gram espresso ud i forhold til gram kværnet kaffe ind, og også rammer den ønskede gennemløbshastighed. Hvis du har forsøgt dig med et bundløst portafilter, og du oplevede at din kaffe sprøjtede ud til alle sider under brygning, så er det netop et tegn på, at du mangler en kaffefordeler med nåle. Eller det vil sige, at et WDT-tool også sagtens kan klare sagen – men har du en espressomaskine med et 54mm portafilter, så vil jeg anbefale det her todelte redskab.