Findes der forskellige former for formalet kaffe?
Det korte svar er ja. Formalet kaffe er ikke ens. Der er nødvendigvis forskel på, hvilke kaffebønner, der er blevet benyttet. Derudover skal du kigge efter, om formalingsgraden er fin, grov eller et sted derimellem. Står du med en stempelkande og skal brygge stempelkaffe, så er det vigtigt, at bønnerne er malet efter dette. Til din stempelkaffe vil det ofte fremgå på produktet, at bønnerne er malet netop til dette, men ellers skal du prioritere groftmalede bønner til stempelkaffen. Filterkaffen skal være kværnet ’almindeligt’, altså hverken for fint eller groft.
Hvilken vandtemperatur skal du bruge?
Hvis du brygger filterkaffe og benytter en kaffemaskine, så skal du ikke bekymre dig om vandtemperaturen. Her vil maskinen brygge din kaffe i den temperatur, som er mest hensigtsmæssig. Brygger du derimod stempelkaffe, skal du passe på, at du ikke begår fejl med vandtemperaturen. Mange tror fejlagtigt, at vandet skal være kogende, men faktisk skal du sigte efter en temperatur lige under kogepunktet på ca. 95 grader.