Afkalkning af DeLonghi Magnifica S

Afkalkning og rens er en naturlig del af det at have en espressomaskine eller kaffebrygger i høj kvalitet. Hvis ikke du passer ordentligt på din maskine, så bliver din kaffe nemlig ikke leveret i den kvalitet, som du formentlig har jagtet ved at anskaffe dig din nye espressomaskine. Dette gælder også DeLonghi espressomaskiner generelt, og altså derfor også DeLonghi Magnifica S. Her giver jeg en dybdegående gennemgang af, hvordan du trin for trin får afkalket din DeLonghi Magnifica S, også med fokus på at få den klar til at brygge igen efterfølgende.

Hvilke produkter kan/skal man bruge til afkalkning af sin DeLonghi Magnifica S espressomaskine?

Måske er du landet på denne side, fordi du er usikker på, hvordan du igangsætter afkalkningsprogrammet på din espressomaskine. I så fald, vil du kunne læse om dette lidt længere nede. Men er du havnet her, fordi du er usikker på, hvilke produkter du skal bruge? Eller om du lige nu har fundet den billigste og/eller mest effektive afkalkningsløsning? Så får du her mit bud på, hvilke produkter jeg vil anbefale.

Flydende afkalkningsmiddel – Urnex Liquid Dezcal

Urnex Liquid Dezcal er effektivt afkalkningsmiddel, der bruges på espressomaskiner i alle mulige forskellige slags. Det er effektivt til både semiautomatiske og fuldautomatiske espressomaskiner, og det passer rigtig fint ind i den måde, som afkalkningsprogrammet på DeLonghi Maginifca S fungerer. Derudover er det en rigtig billig afkalkningsløsning, hvor du får en hel liter afkalkningsmiddel til en rigtig billig pris. Det vil sige, at du vil kunne afkalke din espressomaskine hele 10 gange blot med én flaske.

Hvordan afkalker man DeLonghi Magnifica S?

  • Start med at tømme vand- og kafferestbeholder
  • Fyld 100 ml afkalkningsmiddel i vandbeholderen, så vandmængden når op til markeringen ”A”
  • Fyld derefter almindeligt vand i vandbeholderen, indtil du når ”B”-markeringen
  • Tilsæt vandbeholderen til maskinen igen, og placér nu to tomme beholdere eller skåle under henholdsvis kaffebryggeren og mælkeskummer.
  • Hold nu afkalkningsknappen nede i 5 sekunder
  • Damp-knappen begynder nu at blinke, hvilket indikerer, at maskinen er klar til afkalkning. Nu skal du dreje damp-skiven, som når du vil dampe normalt.
  • Damp-programmet igangsættes nu, og det tager relativt lang tid at køre igennem (ca. 20-25 minutter)
  • Når skridt 7 er færdigt, så skal du lukke for steameren/mælkeskummeren igen.
  • De beholdere du stillede frem i trin 4, skal nu tømmes for den væske, der er havnet i beholderne. Når de er tomme, skal de sættes tilbage i position igen.
  • Fyld nu vandbeholderen med rent vand til Max – uden afkalkningsmiddel.
  • Nu skal du igangsætte rensningsfasen, hvor du sikrer at have skyllet alt afkalkningsmiddel ud. Du igangsætter den ved at dreje på dampskiven akkurat som da du startede selve afkalkningsprogrammet.
  • Når programmet er færdiggjort uden afkalkningsmiddel også, så skal beholderne tømmes igen.
  • Det er en god idé at køre renseprogrammet igen, hvilket du gør ved at gentage trin 10 og 11.
  • Når dette er afsluttet, er afkalkningen principielt afsluttet. Herfra skal du naturligvis fjerne de beholdere du har sat frem og fylde rent/almindeligt vand på maskinen igen, så den er klar til at brygge god kaffe igen.

Hvor ofte skal jeg afkalke min DeLonghi Magnifica S?

Din DeLonghi Magnifica S espressomaskine har en funktion, hvor den indikerer, når der virkelig er brug for afkalkning. Jeg vil anbefale, at du i hvert fald ikke altid venter til denne indikation, inden du afkalker. Særligt fordi vi i Danmark har relativt hårdt vand i mange af de større byer, hvorfor maskinernes internationale kalklæser, kan komme lidt på prøve. Officielt vil du ca. blive bedt om en afkalkning hver tredje måned, jeg ville nok gøre det minimum en gang hver anden måned – personligt får min egen espressomaskine en omgang afkalkningsmiddel ca. en gang hver måned.