Sage Barista Touch Impress
Sage Barista Touch Impress er en Sage kaffemaskine i en ny model. Kaffemaskinen har mange ligheder med Sage Barista Touch espressomaskinen, mens den er det andet skud på stammen i impress-serien, hvor første model var den innovative Sage Barista Express Impress.
En ny model i et uoverskueligt marked af maskiner
For nogen vil det helt sikkert virke uoverskueligt, at der nu er endnu en kaffemaskine-model at overveje i kategorien ‘espressomaskiner til hjemmet’, da det marked allerede nu kan virke enormt. Der er efterhånden mange forskellige maskiner at overveje, og du vil skulle tage stilling til spørgsmål som: foretrækker du en espressomaskine med kværn? Hvor ofte laver du kaffedrikke med mælk? Skal espressomaskinen være fuldautomatisk, semiautomatisk eller manuel? Leder du efter en HX, Dual Boiler eller Single boiler maskine? Og meget, meget mere. Men Sage Barista Touch Impress er ikke kommet på markedet for at forvirre dig yderligere – det er måske nærmere løsningen for netop dig, der synes det der med at vælge den rigtige espressomaskine kan være både uoverskueligt og bøvlet.
Smart auto-steam funktion – nu også til mælkealternativer
Hvis du kender Sage Barista Touch eller nogle af de andre mere automatiserede espressomaskiner fra Sage, så ved du at automatisk steaming af mælk ikke er en ny funktion. Du har også i tidligere modeller kunne indstille denne steaming til den enkelte drik – så du får forskellig konsistens afhængigt af om du vælger flat white, cappuccino eller caffé latte. Men med Sage Barista Touch Impress får du også mulighed for at tage højde for brug af mælkealternativer, så du nu også kan få en perfekt cappuccino på havre- eller mandelmælk. Det er en tæt på uundværlig feature for dig, der foretrækker at drikke traditionelle kaffedrikke uden mælk, da alternativer til komælk har det med at være langt sværere at håndtere i kaffebrygningen.
All-in-one oplevelse med automatisk tampning
Det er ikke en hemmelighed, at Sage espressomaskiner er kommet på markedet for at bringe espressouniverset tættere på den almindelige forbruger. Det er ikke professionelle maskiner, men de er brugervenlige og pryder det enkelte hjem med et stilsikkert design. Impress-serien, som Sage Barista Touch Impress nu bliver en del af, er endnu et skridt i denne retning. Da kaffen automatisk doseres og fordeles i portafilteret, er det eneste du skal gøre egentlig at benytte den automatiske tamp-funktion, hvor du bare trækker ned i håndtaget på venstre side af maskinen.
Meget hjælp – men mulighed for frihed
Hvis du synes det lyder lidt for firkantet og låst med alt den hjælp du får med Sage Barista Touch Impress, så husk at du kan indstille variabler som malingsgrad, mælkekonsistens, temperatur og kaffeudbytte. Derfor er der altså fortsat rig mulighed for, at du kan gøre kaffen til din egen personaliserede favorit, men det er klart, hvis du vil være den næste store barista, så får du nok for meget hjælp med denne maskine, og du bør nok kigge på alternativer. Hvis du har det sådan men stadig gerne vil have Sage, så vil jeg anbefale en Sage Dual Boiler espressomaskine. Men hvis du virkelig vil nørde til fingerspidserne, så er mærker som Nuova Simonelli, Rocket, Profitec og La Marzocco nok mere dig.