Espresso Martini Glas - De perfekte glas til cocktailen
Espresso Martini cocktailen er uden tvivl den alkoholiske kaffedrik, der har opnået den største popularitet i verden. En stor del omkring at nyde espresso martinien er, at man gør det med de rigtige glas. Derfor vil jeg her komme med et par bud på, hvilke slags glas det kunne være. De anbefalinger er naturligvis fuldstændig subjektive, og måske er de heller ikke helt som du tror. Er du nysgerrig på, hvordan man laver cocktailen, så kan du her læse mit bud på en espresso martini opskrift.
Dette indlæg er finansieret gennem reklamelinks
Det klassiske “espresso martini glas”
Det første glas jeg vil vise dig er det, man kan kalde det klassiske martini glas. En sjov detalje omkring snakken om espresso martini glas er, at cocktailen netop har fået sit navn “espresso martini” på grund af det glas, som det traditionelt er blevet serveret i: Martini glasset. Derfor er det måske også lidt misvisende at henvise til det som et espresso martini glas fremfor bare et martini glas, da det jo primært er den klassiske Martini, det er designet til. Ikke desto mindre er det her glas et sikkert valg, hvis du vil servere en traditionel espresso martini, jeg synes dog også du skal læse næste bud på listen, hvor jeg går lidt mere kreativt til værks.
Champagneskålen – det nye espresso martini glas
Ligesom at Martini glasset aldrig blev opfundet til Espresso Martinien, så er det altså heller ikke tilfældet med champagneskålen, der naturligvis oftest bruges til champagne. Men det er i stigende grad almindeligt at støde på caféer, der serverer deres espresso martini i et sådan glas. Espresso martinien præsenterer sig selv rigtig flot i en champagne skål, og hvis du vil være lidt mere nytænkende i din måde at servere espresso martini på, så kan det her glas altså være løsningen for dig. Med det her glas får du også mulighed for at servere champagne eller andre drikke på denne her meget præsentable måde.
Hvad kendetegner et Espresso Martini glas?
Det første jeg tænker på af karakteristika, når jeg tænker på et glas til espresso martini er, at det skal være et glas med stilk. Den høje visuelle præsentation af drikken bidrager til den æstetisk behagende karakter, som espresso martinien har, hvilket er en oplevelse, der oftest køres i mål med et par kaffebønner placeret let på toppen af drikkens skum. Stilkens formål er dog ikke blot forbeholdt det æstetiske, det er nemlig også en fordel, at drikken ikke opvarmes af ens håndvarme undervejs. Glasset skal desuden gerne kunne rumme omkring 200ml væske, mens det gerne må have en relativt bred åbning, hvorved drikkens flotte overflade kan vise sig frem. Glasset har altså ikke meget med en espressokop at gøre, men martini-glasset er altså også et afgørende element i drikkens tilstedeværelse.
Er et Martini glas og et Espresso Martini glas det samme?
Du vil sagtens kunne besøge en café og bestille henholdvis en espresso martini og en traditionel martini, for så at få disse serveret i to forskellige glas. Men hvis man går mere principielt til spørgsmålet må man sige, at ja, det er det samme. Da espresso martinien er navngivet på baggrund af, at det oprindeligt blev serveret i et martini glas, så er det principielt det samme glas, der er tale om. Men tendensen er også, at bartendere finder nye og kreative måder at servere espresso martinien på, hvilket altså for eksempel kan være i en champagneskål.
Hvor stor en betydning har glassets størrelse for espresso martinien?
At have det korrekte glas til en specifik drik er lige så vigtig for espresso martinien, som det er for så mange andre drikke. Det er klart, at vi med cocktailen ikke bevæger os helt i samme niveau af væsentlighed som med f.eks. vin, men i forhold til æstetik og den komplette oplevelse, så har det stadig en vigtig betydning. Betydningen af glas og kopper har jeg tidligere skrevet om i forhold til cappuccino kopper. Dertil er der naturligvis også det her med ikke at få opvarmet drikken unødvendigt, så jeg vil altid anbefale at servere i et glas, der deler egenskaber med det traditionelle martini glas.